Ørkenen blomstrer!

Tro det eller ej, men ørkenen kan faktisk godt være grøn. I går var vi på tur sammen med en flok volontører. Turen gik til Qumran, Masada og det Døde Hav. På trods af et ret diset vejr havde vi en fantastisk tur, og solen stod da også højt på himlen.

Normalt plejer ørkenen jo at være ret gold, derfor var det lidt sjovt at se græs og blomster, og hvad der ellers findes af grønne ting i en ørken, pible op over det hele. Men helt mærkeligt er det nu ikke, for det er jo vinter, og det regner også i Israel, selvom det dog ikke er helt så meget som i Danmark.

Nå, men vi kom jo til Qumran tidligt på formiddagen. Jeg må nok indrømme, at jeg stadigvæk var lidt medtaget efter familiekonferencen, men på tur skulle vi jo. Qumran ligger ved den nordlige ende af det Døde Hav. Omkring år 0 har der boet en gruppe mennesker, som nok har været noget lignende en sekt. De har skrevet en masse af de gamle skrifter fra det Gamle testamente ned, og gemt dem i huler i området. I 1947 var der så en hyrdedreng, der ved et tilfælde opdagede skriftruller i en af hulerne. Siden da er området blevet finkæmmet, og man har fundet omkring 800 skriftruller, som altså er ca. 2000 år gamle. Det, jeg synes, er noget af det mest fascinerende er, at man har fundet en Esajas rulle, som næsten er identisk med Esajas' bog i vores bibel i dag. 2000 år er gået - og der står stadigvæk det samme - den kan man jo så tygge lidt på...

Efter vi havde kigget lidt på udgravningerne, tog vi på opdagelse, og fandt vej op til hule nr. 3. Det var ikke helt uden skælven vi kom derop - specielt ikke for folk med lidt højdeskræk - men op kom vi. Og det er jo eventyrene, der er det sjove:)

Næste stop på turen var Masada. Det er en gammel fæstning, som ligger oppe på en klippetop - som så ikke er en top, men et plateau. Der er en masse at fortælle om stedet, men for ikke at kede jer alt for meget, vil jeg nøjes med at fortælle, hvorfor det er blevet Israels 2. hovedattraktion. Da romerne indtog og ødelagde Jerusalem i år 70, var der nemlig en gruppe der trak sig tilbage til Masada. De holdt stand i ret lang tid, da der er gode vandsystemer og jord til dyrkning på toppen. Men da romerne brød igennem, siger sagnet, at alle mændene slog deres kvinder og børn ihjel. Derefter slog ti mand de andre mænd ihjel. Udaf de ti skulle der trækkes lod, og ham loddet faldt på skulle slå de andre ni ihjel og sætte ild til fæstningen. Til sidst skulle han begå selvmord. Da romerne om morgenen kom for at indtage Masada, fandt de ikke andet end omkring 980 lig. Om historien holder vand kan så diskuteres, men ihvertfald er det et meget godt billede på israelernes tænkemåde. "Hellere dø end blive taget til fange."

Efter den lange tur op og ned ad slangestien - det hedder stien op til Masada - var vi alle dejligt svedige og sandede. Så det var med glæde vi lod os dyppe - eller måske nærmere flyde - i det Døde Hav. Selvom det godt nok sved lidt i nogle af de rifter og sår, vi havde fået af at klatre rundt i klipperne, var det en dejlig afslutning på en varm og oplevelsesrig dag. Dvs. dagen sluttede ikke helt her, for bagefter stod den på pizza i Jerusalem :)