Et lille klasselokale fyldt med plakater, spil, skriveredskaber, plancher med bogstaver og tal, 24 små stole og en smilende klasselærer.
Det var hvad der mødte os i går på Jerusalem School i Betlehem.
Klasselokalet blev ikke ved med at være helt så fredfyldt, som det var da vi ankom. Efterhånden myldrede der små børn med alt for store tasker ind ad døren. Lokalet blev ganske livligt og miss Lili fik sin sag for.
I næste uge har Louise og jeg indvilliget i at undervise 24 små krudtugler i 4 dage, så deres højtelskede Miss Lili kan komme med på en kvindekonference, som Musalaha afholder.
Den undervisning vi skal give er lige fra matematik og læsning over insekter til bibel og billedkunst! Jo, jeg tror vi får nok at se til. En ting jeg er meget taknemmelig for, er at al undervisning foregår på engelsk. Det gør jo tingene en hel del nemmere for os. Og jeg er også meget glad for, at vi fik lov til lige at komme ud og besøge dem, inden det virkelig går løs:)
Jaaa, man laver mange sjove og spændende ting som volontør ved Musalaha - det er aldrig til at vide hvad der venter!
Friday, 2 March 2007
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment