Sunday, 18 March 2007

4 dage i første klasse...

Miss, may I drink? Miss, may I go to the bathroom? Miss, he hit me! Miss, may I go and take a tissue? Miss, I brought a frog... Miss... Miss... Miss...!

(Frøken, må jeg drikke? Frøken, må jeg gå på toilet? Frøken, han slog mig! Frøken, må jeg tage en serviet? Frøken, jeg har taget en frø med... frøken... frøken... frøken...!)

Åh ja, de kære børn! Eller skal vi kalde dem de spræng-fyldte-af-energi børn. Eller måske passer det bedre med de helt-ufatteligt-udspekulerede børn. Eller måske skal vi bare kalde dem ganske almindelige børn. Ja, for jeg tror nok, det er hvad vi har fundet ud af, efter vi i fire dage har undervist på Jerusalem School i Betlehem. Børn er børn og det ligemeget om de vokser op i Betlehem eller Grindsted. Selvfølgelig har de forskellige oplevelser i bagagen, der nødvendigvis sætter sit præg på dem. Men de er alligevel børn der elsker at lege og er umulige at få til at sidde stille på en stol og lave opgaver, når klokken har rundet 14.

Det har været rigtig sjovt at prøve at være lærer for en tid. Og børnene er da også dejlige. Alligevel må man sige, at skolesystemet er noget anderledes hernede end i Danmark. Da vi fx. den første morgen sagde godmorgen, lød det i kor fra klassen: "Goodmorning Miss Louise and Miss Hanna" (selvom nogle af dem dog havde lidt svært ved at huske vore navne). Det tog da også lidt tid, før jeg havde vænnet mig til titlen Miss.

Deres skolesystem er meget præget af, hvad jeg ville kalde, en slags stræber mentalitet. Hvis der er noget, nogle af børnene ikke kan finde ud af, bliver de spurgt om, hvad de så skal gøre for at blive bedre. Hvortil svaret er: Arbejde hårdere. De har også prøver i de forskellige fag ca. 1 gang om ugen, og får derfor også karakterer ca. 1 gang om ugen. Dem, der klarer sig godt i skolen og ikke laver ballade, bliver hver lørdag belønnet med en times leg. Imens må de mindre heldige sidde i klassen og skrive: "Fremover vil jeg gøre det rigtige". Dertil skal det så tiløjes, at de går i skole fra kl. 8-14.40 med kun to pauser på en dag. For langt de fleste børn, jeg kender, vil det være umuligt at sidde stille så lang tid! Alt i alt kan man sige, at jeg tror man bliver nødt til at lede forholdsvis længe for at finde sådanne skoler i Danmark.

Men under alle omstændigheder har det været nogle sjove og lærerige 4 dage, hvor vi har fået lov at se en anden side af den palæstinensiske hverdag. En hverdag fyldt med store smil, grin, leg og lektier!

2 comments:

Anonymous said...

Jeg fandt den!... Håber da at i ikke bliver kørt helt i sænk af så mange børn. Det ser ellers ud til at der er mange i klasserne...Knsu Birthe

Anonymous said...

Hej Miss Louise og Miss Hanna! Det er sandelig en alsidig hverdag, hva'? Men fedt I får prøvet lidt af hvert... Kh Sanne