Turen til de varmere himmelstrøg skyldtes i første omgang Musalahas familiekonference, som blev afholdt i Kibbutz Almog mellem Jerusalem og Jeriko fra fredag kl 16 til lørdag kl 16. Lejren var en "reunion" for de tre familiekonferencer, som Musalaha har afholdt gennem årene.
Hele Musalahas stab kom på overarbejde + der måtte rekrutteres en stor håndfuld frivillige for at håndtage de ca. 12o deltagere.
Hanna og jeg har været med i planlægningen af både ungdoms- og børneprogrammet, som fik et vist dansk særpræg - her er det lagkageløb. Smuglerløb var også et hit.
De ser søde ud, ikke? Skinnet bedrager!
Det var et intenst og fornøjeligt døgn og frem for alt en god forberedelse for os til teenage-ørkenturen til april og børnelejren til juli.
Alt imens børnene spillede, legede, lavede bål og klippe-klistrede, arbejdede de voksne med deres historie - eller rettere historier, for israelerne og palæstinenserne har hver deres historie. Men selvom begge historier er gyldige, er det ikke altid, de kender hinandens. Derfor fik de bl.a. den provokerende opgave at præsentere de andres version af, hvad der skete i 1948.
Opholdet i kibbutzens frodige og fredfyldte (altså lige indtil børnene ankom) naturområdemindede mig om et andet Israel, som jeg helt havde fortrængt - det der sorgløse, idylliske og fredlige liv i en frugtplantage - "landet der flyder med mælk og honning". Der, hvor mændene er solbrændte og bredskuldrede og ikke har kippa men jord under neglene. Jeg ved ikke, om det er en illusion, en svunden tid eller bare nogle spredte indtryk af mine forældres kibbutzophold for 25 år siden. Men under alle omstændigheder er det godt at blive mindet om, at Israel er meget mere end Jerusalem, hvor regnvejret, religiøsiteten og bekymringen for terror til tider kan gøre stemningen ret alvorlig og trøstesløs.
1 comment:
Tak for den nye blog - den var længe ventet!
Post a Comment