Alt godt fra Århus

Av, det gik ondt at sige farvel. Men hjem skulle vi. Så nu er svedige, sindsoprivende, kaotiske Jerusalem blevet byttet ud med et nydeligt, søvndyssende, regnfuldt rækkehuskvarter i Brabrand.

- I hvert fald for en kort stund, inden jeg drager videre til hovedstaden. Men til Mellemøsten går turen ikke lige foreløbig. Dermed er det desværre slut med friske og mindre friske reportager og refleksioner fra det Hellige Land.

Så derfor: Tak af hjertet til alle trofaste såvel som sporadiske læsere. Tak for alle de opmuntrende kommentarer. Det har været uvurderligt at kunne komme af med tanker og indtryk her på bloggen!

Og hvordan er det så at være hjemme igen?
Hm, den største forandring lige nu består nok ikke i et mega kulturchok men slet og ret den bratte overgang fra de sidste intense og travle måneder i Jerusalem til en helt blank kalender (som dog er ved at være godt med igen) i Danmark.

Men udover de stille formiddage og de spredte byger (godt nok var et drop i temperaturen forventet, men helt ærligt, det her er jo april-vejr og har intet med sommer at gøre!!) er der selvfølgelig en masse små ting, som man lige skal vænne sig til. Her er lige et par erfaringer fra min færden i Århus indtil videre:

-Man skal huske at veje druerne selv
-Dankortbrug – det kan være tricky, med chip og alt det der!
-Bybussen kører med sneglefart, og man skal gå ind bag i.
-SuperBest har fået nyt design
-Alle omkring én kan forstå, hvad man siger – hvor blev privatlivet af!?

Jeg tror nu nok, jeg kommer hurtigt efter det meste! Men selvom jeg hurtigt vænner mig til at være dansker igen, så bliver jeg aldrig helt den samme som før. Jeg vil altid se lidt anderledes på de arabiske nydanskere, når jeg ser dem på gaden – det er jo som om, jeg allerede kender dem! Og jeg vil altid spidse ørerne ekstra, når de taler om Mellemøstkonflikten i nyhederne.

Mam, do you have other electronic devices in this bag?
Og til sidst en lille opdatering om lufthavnsbegivenhederne:
Min fikse idé med at rense ud for arabiske elementer hjalp vist ikke. Jeg blev i hvert fald stemplet som ”naiv blondine – potentiel bombemedbringer” allerede inden taskerne blev åbnet. Ved køen til check-in blev der efter et kort forhør uddelt klistermærker til alle tasker, og så var dét løb kørt: Alt mit bagage skulle rodes GRUNDIGT igennem og igennem detektoren op til flere gange. De 3 andre slap noget lettere igennem. Men så kunne jeg til gengæld også springe resten af køen til check-in over, og der kom ikke flere lede spørgsmål om vores aktiviteter i Israel eller på Vestbredden.

Godt, så nåede vi også lige op på 4 indlæg i juli…

Mit kamera er desværre på vej på operationsbordet, så I må nøjes med det her gamle billede: (skovtur i Betlehem)

Jeg - en aktivist?

Dem er Israel ikke vilde med. Altså aktivister. Sådan nogle der demonstrerer mod besættelsen og forhindrer hæren i at operere. Eller hvad de nu laver - hvad ved jeg, jeg hører jo ikke til en af dem! Hvis jeg da selv skal sige det. Men det er jo aldrig til at vide, hvordan
sikkerhedsfolkene i lufthavnen ser på sagen…

Okay: Det handler om, at jeg virkelig frygter forhøret i lufthavnen om et par dage… Jeg har ikke prøvet det før, men har hørt at det skulle være lidt skræmmende, og at man mindst får rodet al sin bagage igennem og en masse kritiske spørgsmål i hovedet.

Så i et forsøg på at mindske enhver mistanke om at jeg skulle være et irritationselement for staten Israel eller en trussel for flyets sikkerhed, har jeg været ved at skrabe alt mine ting sammen, som lugter af arabisk kultur eller interesse i Mellemøstkonflikten. Jeg ved ikke, om det hjælper noget – det er trods alt ikke forbudt at lære arabisk - men når jeg nu alligevel skal sende noget af alt mit ragelse hjem med snail mail, så kan det jo lige så godt være dét...

Og der er faktisk mere araber-ragelse end jeg lige kunne huske:
Partisanertørklæde, bøger om konflikten, peace T-shirt, arabiske lærebøger og cd’er, informationsmateriale fra en venstreorienteret fredsbevægelse mm.
Måske er der en lille aktivist gemt i mig! Men i så fald er den identitet i hvert fald sendt hjem til Danmark nu. Tilbage i kufferten er der kun uskyldige souvenirs som Jesus-sandaler, Ahava creme, Hebron-glas og en bunke farverige tørklæder. Ben Gurion Airport - here I come!

Nuvel, måske slipper jeg ikke helt så nemt alligevel, men nu har jeg da gjort et forsøg.

Elementer fra en sommerlejr

Løbelege...

Sodavandsis....

Vandballoner...

Mere vand...
Gipsfigurer...
Kommunikationsmiddel...

En hel del crocs...

og pizza!

Bortset fra crocs'ene (eller hva? Fortæl mig venligst ikke, at den dille er blevet lige så udbredt derhjemme som hernede...!?) lyder det jo som enhver anden, dansk sommerlejr.

Forskellen er, at på Musalaha's kids' camp taler mange af børnene ikke samme sprog, og at de kommer fra to forskellige etniske og kulturelle grupper, som bekæmper hinanden.

Men sådan behøver det jo ikke at være. Med sommerlejren vil vi gerne give børnene en oplevelse af, at de godt kan have det sjovt sammen og bede til den samme Gud selvom mange forsøger at putte dem i hver sin kasse.

Truet på eksistensen

Holder bloggen ferielukket for tiden?
Nej, det var egentlig ikke meningen, men lukningstruet er den faktisk. Vores ophold i Al-Quds, Yerushalaim, Jerusalem - og dermed bloggens eksistensberettigelse - er meget snart fortid.

Så før den grusomme virkelighed sætter ind, må vi hellere skynde os og fortælle, hvad vi har oplevet på det sidste - i det mindste i overskrifter.

· Jeriko-tur
- Afslutning på ledertræningskurser. 24 deltagere og koordinatorer fra Betlehem og Ramallah mødtes 2 dage på et hotel i Jeriko for at runde kurset af og tænke fremad. Deltagerne var begejstrede. Ikke mindst for swimmingpoolen men også for fællesskabet med hinanden. Vi koordinatorer fik lejlighed til at høre, hvad deltagerne har fået ud af kurset. Undervisningsdelen handlede om kristen enhed og visioner for ungdomsarbejdet.

· Børnelejr
- Musalaha’s årlige 5 dages sommerlejr for 9-12 årige, hvor jeg var køkkentante, og Hanna var krea-boss (flere billeder i næste indlæg)

· Camping og hiking i Golan
- Hele året har vi snakket med Micha (som var med I Danmark) om, at vi skulle på en tur sammen, så nu var det ved at være sidste chance. Vi overnattede på en campingplads proppet med iglotelte men uden skyggen af en campingvogn – jep, det ku’ de danske luksuscampere godt lære noget af! Dagen efter besøgte vi først Banias vandfaldet, dernæst hikede vi i Yehudiya nationalpark, hvor vi desværre ikke kunne have kamera med, fordi ruten nogle steder krævede at man svømmede for at kommer videre. Til sidst slappede vi af i de 36 grader varme kilder ved Hammat Gader. (og ja, rygtet taler sandt: Det lugter virkeligt af råddent æg!)

· Besøg fra Danmark
- Hannas søster og svoger, Linda og Torben (dem til venstre) har været så venlige at komme ned og hente os og sørge for, at vi kommer godt hjem! Så tak for det, det er hyggeligt, at I er her.

Og så har jeg slet ikke nævnt vores tur til Hebron og Jeanette og Charlotte, som er her for at evaluere vores projekt, samt diverse farvel-middage.... Det må I høre om, når vi kommer hjem!