Wednesday 2 May 2007

Så skal der festes

Ja, fest skulle der til, for nu er vores kære kollega George blevet forlovet. Nogle af jer mødte ham måske, da han var med i Danmark i august og september. Her fortalte han åbenhjertigt, at han var på udkig efter en kone.

Nu er hun fundet!! :) Hun hedder Alison, er lavere end George (hvilket er godt klaret, da George ikke er verdens største mand) og rigtig sød...
Men i den arabiske kultur er det ikke nok bare at få ringe på for at være forlovet. Nej, en forlovelse og et bryllup er faktisk en kostelig affære. Faktisk så kostelig, at nogle mænd bliver nødt til at spare op halvdelen af deres liv før de har råd til at blive gift!

Derfor havde George da også været ude og spendere penge på en kjole og en masse smykker til Alison og selvfølgelig også lidt til ham selv. Derudover blev der da også lige lejet en kæmpe festsal, musik, kameramænd, diskolys og en masse blomster. For er ordentlig forlovelsesfest skulle det være...
Jeg vil gætte på at vi var ca. 200 gæster og der blev serveret vin og kage for alle. Så komme Alison og George ind i deres fine skud. Der blev bedt nogle bønner for dem. De skar forlovelseskagen (jeg ved ikke hvad man kalder det, når det ikke er et bryllup!!) med et sværd. De dansede lidt og så tog folk hjem igen... Ja, jeg synes det er ufattelig mange penge at bruge bare for en times fest, men det var sjovt at være med til - og når nu forlovelsesfesten var så stor, gad jeg nok vide hvordan brylluppet bliver!

En anden af vores kollegaer Jamal og hans kone

5 comments:

Anonymous said...

Det lyder godt nok som om der bliver holdt nogle ordentlige fester dernede, hva'? I kan jo lige sende de overdådige billeder fra brylluppet, når de kommer! :o)

Hanna Hovaldt said...

Jeg tror desværre først brylluppet bliver i september...

Anonymous said...

øv øv... Men er alle deres fester så storslåede? Også fødselsdage? "Barnedåb"? Og andet?

Hanna Hovaldt said...

Nej ikke rigtig, fødselsdag fejrer de med en kage... Men det kan jo selvfølgelig være der er noget jeg har overset:)

Anonymous said...

Det er virkelig en flot kjole, hun har fået sig. Sådan en mand vil jeg også ha'.