Lidt jødisk perspektiv

Ubalance
Det er en kendsgerning, at Louise og jeg tilbringer mere tid sammen med palæstinensere end med israelere. Derfor hører vi naturligvis også mest om situationen hernede set fra en palæstinensisk synsvinkel. I det daglige er det nemt at se, hvordan palæstinensernes hverdag bliver besværliggjort af israelerne. Det er derimod ikke så nemt at se, hvordan den enkelte israeler bliver påvirket af situationen.

Jeg skal ærligt indrømme, at det falder mig lettere at sympatisere med palæstinenserne end israelerne. Gang på gang tager jeg mig selv i at blive irriteret og sur på de israelske soldater ved bl.a. checkpointsene. Jeg må med skam erkende, at jeg glemmer de ganske almindelige mennesker under uniformerne.

At lære af historien
Men i løbet af denne uge, er mit fokus blevet rettet mere ind på israelerne. I mandags sad jeg i en israelsk bus på vej ind til byen, da al trafik pludselig stoppede. Alle folk stod ud af bilerne, i bussen rejste alle sig op, og der var stilhed i to minutter. Jeg var ikke helt klar over, hvad der foregik, men af den højtidelige og følelsesladede stemning kunne jeg godt fornemme, at det var noget specielt og vigtigt. Da jeg kom tilbage til Musalahas kontor, kunne de fortælle, at det var mindedag for Holocaust.

Hos næsten alle jøder sidder bevidstheden om Holocaust lige under overfladen. Hvad der skete dengang har en enorm betydning for deres selvopfattelse, og de sørger stadigvæk over overgrebet. Holocaust er noget alle jøder er fælles om, også de der ikke selv oplevede det. Selvfølgelig synes jeg det er vigtigt ikke at glemme, hvad der skete. Det var en tragedie, som ikke gerne skulle gentage sig.

Men når det er sagt, gør det mig også trist at se, hvordan israelerne idag behandler deres naboer. Det er godt at mindes og huske, men man bliver også nødt til at tage et skridt videre og lære af det. Ikke holde sig selv fast i smerten og offerrollen, og det gælder sådan set for både israelerne og palæstinenserne.

Konservativ messiansk jødedom
En anden ting, jeg har haft meget svært ved at forstå, er, hvorfor nogle af de messianske jøder vælger at overholde mange af budene fra GT. I onsdags i præstelejligheden havde vi så besøg af David Friedmann - en messiansk jøde. Han fortalte, at grunden til at hans familie overholder kosher (de jødiske spiseregler) er, at de gerne vil holde deres hjem åbent for alle. Mange religiøse jøder vil ikke engang gå ind i et hjem, hvor køkkenet ikke er kosher. Derfor havde de valgt at overholde kosher.

David Friedmann fortalte også, at grunden til han bærer kippa er for at minde sig selv om, at der er en i denne verden, som er større end ham selv - Gud. Ja, det gav et lidt andet perspektiv, end at overholde budene for at vinde frelse hos Gud. For det er jo stik imod essensen i kristendommen. Jesus vandt over døden, så vi kan leve videre selvom vi dør. Han gjorde det fordi han elsker os og vi kan få del i det uden at betale en øre! Det er da et godt tilbud...