Av, det gik ondt at sige farvel. Men hjem skulle vi. Så nu er svedige, sindsoprivende, kaotiske Jerusalem blevet byttet ud med et nydeligt, søvndyssende, regnfuldt rækkehuskvarter i Brabrand.
- I hvert fald for en kort stund, inden jeg drager videre til hovedstaden. Men til Mellemøsten går turen ikke lige foreløbig. Dermed er det desværre slut med friske og mindre friske reportager og refleksioner fra det Hellige Land.
Så derfor: Tak af hjertet til alle trofaste såvel som sporadiske læsere. Tak for alle de opmuntrende kommentarer. Det har været uvurderligt at kunne komme af med tanker og indtryk her på bloggen!
Og hvordan er det så at være hjemme igen?
Hm, den største forandring lige nu består nok ikke i et mega kulturchok men slet og ret den bratte overgang fra de sidste intense og travle måneder i Jerusalem til en helt blank kalender (som dog er ved at være godt med igen) i Danmark.
Men udover de stille formiddage og de spredte byger (godt nok var et drop i temperaturen forventet, men helt ærligt, det her er jo april-vejr og har intet med sommer at gøre!!) er der selvfølgelig en masse små ting, som man lige skal vænne sig til. Her er lige et par erfaringer fra min færden i Århus indtil videre:
-Man skal huske at veje druerne selv
-Dankortbrug – det kan være tricky, med chip og alt det der!
-Bybussen kører med sneglefart, og man skal gå ind bag i.
-SuperBest har fået nyt design
-Alle omkring én kan forstå, hvad man siger – hvor blev privatlivet af!?
Jeg tror nu nok, jeg kommer hurtigt efter det meste! Men selvom jeg hurtigt vænner mig til at være dansker igen, så bliver jeg aldrig helt den samme som før. Jeg vil altid se lidt anderledes på de arabiske nydanskere, når jeg ser dem på gaden – det er jo som om, jeg allerede kender dem! Og jeg vil altid spidse ørerne ekstra, når de taler om Mellemøstkonflikten i nyhederne.
Mam, do you have other electronic devices in this bag?
Og til sidst en lille opdatering om lufthavnsbegivenhederne:
Min fikse idé med at rense ud for arabiske elementer hjalp vist ikke. Jeg blev i hvert fald stemplet som ”naiv blondine – potentiel bombemedbringer” allerede inden taskerne blev åbnet. Ved køen til check-in blev der efter et kort forhør uddelt klistermærker til alle tasker, og så var dét løb kørt: Alt mit bagage skulle rodes GRUNDIGT igennem og igennem detektoren op til flere gange. De 3 andre slap noget lettere igennem. Men så kunne jeg til gengæld også springe resten af køen til check-in over, og der kom ikke flere lede spørgsmål om vores aktiviteter i Israel eller på Vestbredden.
Godt, så nåede vi også lige op på 4 indlæg i juli…
Mit kamera er desværre på vej på operationsbordet, så I må nøjes med det her gamle billede: (skovtur i Betlehem)
2 comments:
Kære Louisianna - I to aktivister
Tak for læsningen - det har været skønt at følge med. Kan levende forestille mig besværlighederne med at komme hjem.
- veje druerne selv - har aldrig kendt magen til en dårlig service!
- Dankort - vi er holdt op med at bruge vores, da det alligevel ikke funker
- bybusser kender vi ikke noget til. Vi har i stedet for 10 pers. Toyota Hiace med ca. 15 i hver
Glæder mig til at se jer hjemme i DK og udveksle lidt erfaringer!
Hej Hanna og Louise!
Tak for alle jeres indlæg - det har været virkelig spændende at kunne følge med i jeres hverdag i Israel, og både få billeder mv. fra alle jeres daglige aktiviteter, men også jeres refleksioner og tanker i forhold til oplevelserne!
Godt at have jer hjemme igen :o)
Post a Comment