I Betlehem havde vi et introduktionsmøde før jul (se ”Forpremiere i Betlehem”), men i mandags havde vi den første rigtige undervisningsaften. Temaet var ”Introduktion til lederskab”, og 18 mennesker med hjerte for ungdomsarbejde mødte op. Til at tale om dette emne havde George og Jamal inviteret George Filmon, en israelsk araber, som arbejder for det Palæstinensiske Bibelselskab. De fleste så ud til at lytte opmærksomt, og der kom godt gang i diskussionen. Vi håber meget, at deltagerne vil tage del i de kommende workshops og efterhånden få opbygget sammehold og venskaber på tværs af kirkelige ståsteder.
Pga. vores visa – eller mangel på samme – tør vi ikke tage til Ramallah for tiden og gik derfor glip af den første undervisningsaften dér i onsdags. Men Nader rapporterede, at også her oplevede de stort engagement og forståelse for behovet for mere ungdomsarbejde på Vestbredden. Faktisk efterlyste de 13 fremmødte endnu mere træning, og derfor planlægger de nu i Ramallah 3-4 møder om måneden i stedet for 2.
Forhindringer på vejen
Det er en stor opmuntring for os, at ledertræningskurserne nu for alvor er skudt i gang og oven i købet har fået en positiv modtagelse.
Det har været en langvarig proces for de 4 palæstinensere at få samlet de kirkelige ledere om dette projekt, og selvom det ikke er lykkedes at få alle præster overtalt, så har vi nu ungdomsledere fra et meget bredt spektrum af kirker samlet til ledertræning.
På det sidste har vi måttet håndtere nogle problemer i projektet i form af uklare arbejdsbetingelser, hvilket nok har taget noget fokus fra det egentlige. Disse uklarheder er kommet op til overfladen nu i form af misforståelser og modstridende forventninger. Det er altid ærgerligt at bøvle med den slags, men det skulle gerne være på plads nu, og vi har nok alle sammen lært noget af det - både u-ledere og koordinatorer af projektet.
Desuden er der spørgsmålet om vores visa, som vi håber at få fornyet d. 26. februar. Men indtil da har vi altså ikke noget. Når vi bliver ved med tage til Betlehem er det fordi, der er en slags ”bagvej” igennem Beit Jala (i hvert fald indtil muren er bygget færdig). Jeg har aldrig helt forstået, hvordan det kan lade sig gøre, men på en eller anden måde kan man komme derind uden at skulle igennem en seriøs checkpoint. Indtil videre har det dog ikke været noget problem at komme til og fra Betlehem på samme måde, som vi altid har gjort - gennem den "store" checkpoint. Man holder bare sit røde pas op, og så vinker de som regel én videre uden at åbne det.
Men nogle gange tjekker de. Især i Ramallah. Og vi kender ikke til nogen bagvej i Ramallah…
Interkulturelt samarbejde
Det er en udfordring at være med til at starte et nyt projekt op.
Det er en stor udfordring at være med til at starte et nyt projekt op i en fremmed kultur!
Mens vi langt hen af vejen er enige med vores palæstinensiske kolleger i, hvor vi skal hen, så er vi ikke altid enige om, hvordan vi skal nå dertil. Det med at lægge et halvårsprogram og så følge det, fungerer ligesom bare ikke hernede… ”2 måneder, ork det er da rigeligt med tid til at finde en taler…!”
Mens min instinktive tilgang er at planlægge så meget som muligt på forhånd, så fornemmer jeg mere vi-tager-det-som-det-kommer-attituden hernede. ”Har du fortalt ham, hvor længe han har at tale i?” spurgte Hanna ham en time inden mødet startede. ”Næh, det husker jeg ikke, at jeg gjorde”, svarede u-lederen uden at blinke eller ryste på hånden eller på nogen måde give udtryk for, at der var noget usædvanligt i det. ”Det gør jeg, når han kommer”. Jeg spærrede øjnene op og skulle lige til at råbe ”What??” , men jeg tror nok, jeg i stedet fik sagt ”okay” og fremtvunget en slags smil.
Ja, sådan bliver vi tit mindet om, at vores mindset på nogle områder bare er helt forskelligt skruet sammen. Vi forsøger at tilføre lidt planlægning og organisering hist og her men samtidigt tilpasse os kulturen, når det er mest passende. Men det er lettere sagt end gjort!
Men hvorom alting er, så føler vi os privilegerede over at være her i Jerusalem blandt gode kolleger i et meningsfyldt projekt, og vi glæder os til at se, hvad ledertræningskurserne bærer med sig i fremtiden.
No comments:
Post a Comment